• Hjem
  • om os
  • aRRANGEMENTER
  • Balladebladet

ARRANGEMENTER



ARRANGEMENTER



ARRANGEMENTER



ARRANGEMENTER



Kommende arrangementer:

Foregår fortrinsvis i Kløverhuset

Teglværksvej 11, 4200 Slagelse



ARRANGEMENTER FORÅRET 2025





ONSDAG D. 30. APRIL KL.19.00

Erik Påske v. Jens Erling & Birthe


ONSDAG D. 14. MAJ KL. 19.00

Filmmelodier v. Gert SØNDAG D. 15.


SØNDAG D. 15. JUNI KL. 13.00

Kartoffelfest v. Bestyrelsen



TIDLIGERE ARRANGEMENTER



REVY VISER 2. FEB. 2025. Visevært: Ingelise.



Vi fik taget hul på det nye år med fine alsidige revyviser.

Vi startede traditionen tro med en fællessang. Solen strålede udenfor mens

vi sang: "Sneflokke kommer vrimlende", det var jo kyndelmisse.

Derefter tog holdet veloplagt fat på viserne. Sangerne bestod af Birthe, Jens Erling, Else, Erik og Ingelise. Flemming på klaver.


Alle gjorde det godt, men jeg vil gerne kommentere på et par stykker af viserne, selvom det er svært at fremhæve nogle frem for andre.
Erik havde en meget laaaang tur til Rungsted, mens Jens Erling ikke måtte noget for moar.

Elses reflekterende syn på livet kunne siges med et alsidigt "nåh". Birthe tog som sædvanligt kegler med "Slipset". Tænk hvad et slips kan signalere. Til sidst Ingelises grumme vise "Det er der ikke noget at gøre ved". Tak for at du ikke myrdede os alle sammen. Flemming understøttede som sædvanlig alle numrene med sit dejlige klaver. Han er guld værd.


Læs hele Lise Jepsens beskrivelse af arrangementet i det nye Balladebladet, som ligger her på hjemmesiden under ´BALLADEBLADET´.



LYRIK-CAFÉ I SLAGELSE D. 17. NOVEMBER 2024



Vi havde lånt Bibliotekets sal, således at der var plads til flere gæster. Der var masser af god musik, dejlige tekster, fin performance og fællessange.


Ordet lyrik kommer egentlig af det græske ord ´lyra’, som er navnet på et strengeinstrument – en lyre. Lyrik er digtekunst, oftest på vers og ofte akkompagneret med musik, hvor følelser, beskrivelser og

sanseindtryk beskrives.


OM LYRIK-CAFÉ

Af forperson i Visens Venner Slagelse, Janne Hansen.


"Hvor er det fantastisk! Tænk, at man, som forening i Slagelse kommune, ganske gratis kan låne bibliotekets store sal! Det gjorde vi – og så inviterede vi alt og alle til en dejlig eftermiddag med underholdning i lyrikkens tegn. Der var travlt! Bilerne blev fyldt med alt det, vi skulle bruge fra Kløverhuset, bordene blev pyntet med blomster, lys og fine duge. I forvejen havde vi annonceret og gjort reklame for arrangementet med flyers, plakater, annoncer og opslag på de sociale medier.. Det gav pote. Der var mange, der kom forbi, og eftermiddagen stod på god underholdning, kaffebord og åben bar. Alle gjorde en flot indsats for at få det hele til at fungere, både på dagen, men også i ugerne inden med prøver og andre forberedelser. Ja, og så skulle bilerne igen pakkes, der skulle ryddes fint op og så kunne vi lukke og slukke med følelsen af at have ydet en stor indsats, med et meget fint resultat – meget trætte, og meget glade"!




ANMELDELSE AF LYRIK CAFÉ


LYRIK CAFÉ Søndag den 17. november havde Visens Venner flyttet deres arrangement fra Kløverhuset til bibliotekets store sal. Ca 50 personer fandt vej dertil.


I salen var bordene smukt pyntede, og der var en dejlig varm og hyggelig stemning. Og hvilken eftermiddag blev det. Orkestret (Fillip Niels Inger og Flemming) indledte med et instrumental nummer af Evert Taube.

Janne og Margot bød velkommen og vi sang den første fællessang. Derefter tog man hul på programmet, der var delt op i 5 afsnit.


Indledning: med stærke tekster om uro i Europa i trediverne. (desværre stadig aktuelt) Else og Gert tog sig af dette.


Filosofi/poesi: Aase, Else og Leif stod for denne afdeling.


Børn: Else og Jens Erling gjorde os klogere på børnenes univers.


Kærlighed: Leif, Else, Gert, Margot, Inger og Aase sang/tolkede smukke/bevægende sange om dette emne. (Dejligt at se Leif blive ”tyve år” igen).


Afslutning: Alt har en ende. Flemming, Else, Margot, Gert og Jens Erling sang om dette undgåelige.


Efter en fællessang sluttede orkestret af som de begyndte med en Evert Taube vise. Alle aktører ydede deres bedste. Vi følte os underholdt hele vejen igennem og gik berigede og med let sind ud i det blæsende efterårsvejr. Tusind tak for en dejlig eftermiddag.

- Af Lise Jepsen.


Ps. Tak til Margot og Janne for dette gode program og måden det blev bundet sammen på.



kløverhuset



Teglværksvej 11, 4200 Slagelse



E-mail: visensvennerslagelse@gmail.com